QuaOrganic

Ny økologisk luksus  

_ØKOLOGI _  9. marts 2011 Qua Organic er dansk økologisk hudpleje til  "den bevidste og intelligente forbruger".

 

Sådan definerer mærkets grundlægger i hvert fald selv målgruppen. Han har længe undret sig over at mange, der går meget op i motion og kost ikke er lige så opmærksomme på, hvad de smører på kroppen.

 

På den anden side forstår han udmærket den manglende interesse, for udvalget er stadig ret begrænset, hvis du både vil have kvalitet, æstetik og økologi til at gå op i en højere enhed.

 

Derfor besluttede Casper Janns, der i forvejen er partner i et reklamebureau, at kaste sig ud i at lave en økologisk hudplejeserie, der er certificeret af Ecocert.

 

QuaOrganicBalm

 

"Ecocert mærket er ingen garanti for, at varen er god. Det siger ikke noget om kvaliteten," siger Casper Janns, der hellere vil lægge vægt på kvaliteten fremfor den økologiske certificering.

 

"Qua er til dem der vil både vil have produkter skabt med de bedste og mest effektive aktive ingredienser, undgå uhensigtsmæssige stoffer og ikke gå kompromis med al den selvforkælelse, der også hører med til den fuldendte oplevelse – d.v.s. konsistens, duft osv. Arbejdstitlen har været ’Intelligent skønhed."

 

Casper Janns har stor respekt for de økologiske mærker, der har gjort alt pionerarbejdet, men beskriver Qua Organic som tredjegenerations hudpleje. Økologi er ikke længere det vigtigste. Nu handler det i langt højere grad om, hvad der i og hvilket signal emballagen sender. Og så har han føjet humor til, som en lille ekstra feature. Alle produkter er forsynet med sætninger som f.eks.: Even if I feel spent I look priceless.

 

QuaOrganicCleanser

 

Casper Janns er ikke direkte inspireret af andre i skønhedsbranchen, men ser det tværtimod som en fordel, at han kommer ude fra og kan se på  tingene med nye øjne. Han har mere skævet til andre brancher:

 

"Skal jeg nævne nogle interessante og stærke danske brands, som rummer elementer af det innovative, intuitivt rigtige og moderne, vil det være sådan noget som BIG (Bjarke Ingels Design), Noma og Kronprinsesse Mary - som jeg betragter som Danmarks stærkeste stil-brand".

 

Qua Organic koster fra 195 kr. til 495 kr. Se mere på quaorganic.com


AddThis Social Bookmark Button
 

SKØNHED