Fnug

Dansk lak succes

 MAKEUP  26. jan 2012 Danske Fnug er en stor succes – også udenfor Danmark. 

 

Af Kitt Andersen


 

Lak, lak, lak. Der har aldrig før været så mange farver og mærker. De dage, hvor det kun handlede om divarød, pink og neutral neglelak er helt og aldeles væk.


 

Et af de mærker, der har været med til at sætte dagsordenen er Chanel. Med begrænset oplag af fantastiske farver, har firmaet været med til at hype lakken, som heller ikke længere er forbeholdt de lange negle. Det er lige så trendy at husmorkorte negle funkler i – ja, nævn farven, og den er derude et sted.


 

Allerede i 1994 lancerede Chanel den meget berømte Rouge Noir, som Uma Thurman var med til at flashe i Quentin Tarantinos "Pulp Fiction". Den sorte lak var med et slag ikke længere punkt og undergrund, men toptrendy tilbehør til modeuniformen.


 

Men også profesionelle mærker som Opi og Essie har været med til at sætte dagsordenen, og nu har de fået selskab af danske Fnug.


 

På rekordtid har Charlotte Fnug Munksgaards fundet ud over landets grænser siden lanceringen i marts måned sidste år. Charlotte selv fortæller, at der rent faktisk sælges flere Fnug lakker udenfor Danmarks grænser end herhjemme, og du kan købe dem i både Norge, Sverige, Tyskland, England, Holland, Beligen og Polen.


 

Til det er der kun et at sige: Det var ikke let før, men er nærmest blevet helt umuligt at vælge mellem alle de lækre farver, der er på markedet. Hvis du vil snævre feltet ind til danske mærker, er der udover Fnug også flotte farver hos bl.a. Tromborg og Nilens Jord.

 

AddThis Social Bookmark Button
 

SKØNHED