|
Kejser Karls jul
MAKEUP 25. november 2011 Om det er tænkt som god humor, ved vi ikke. Men Karl Lagerfelds lille julekollektion for Sephora er topsjov.
Af Kitt Andersen
Han er selviscenesættelsens mester. Ingen tvivl om det. Men har Karl Lagerfeld også humor? I hvert fald er hans lille julekollektion for Sephora megasjov. Ikke mindst den klassiske julekugle (– og hvor gad jeg gerne eje den), hvor guldet drysser ned over Karl med inskriptionen: Min største luksus er, at jeg ikke behøver at retfærdiggøre mig over for nogen.
Kollektionen fra Sephora.
Nej, nej. Karl behøver ikke at gøre noget væsen ud af sig selv. Men han kan slet ikke lade være. Som om Chanel legepladsen ikke var stor nok, har han andre små og store projekter i andres og også etget navn. Og i dette tilfælde er det kosteligt. Kollektionen kan fås hos Sephora, der ejes af luksus-mærkevaregiganten LVMH Moët Hennesey Louis Vuitton, rundt omkring i Europa og i Singapore. Om der er mere tilbage, når Sephora rammer dansk jord i starten af året og efter sigende indtager stueetagen i Illum, skal man nok ikke regne med. Og her har du i bonus andres og Karls egne fortolkninger af modekongen Karl:
Karl Lagermouse – håndsyet fra House of Mouse.
Svampebob Firkant har fået en makeover af Karl Lagerfeld selv i forbindelse med et velgørenhedsarrangement for Verdensnaturfonden.
Karl Lagerfeld Bear er – igen – lavet af mesteren selv for legetøjsfirmaet Steiff. Tokidoki Karl Lagerfeld har han ikke selv været involveret i. Den blev kun lavet i 1.000 eksemplarer med et særligt certifikat.
Mua Mua Karl Lagerfeld lavet af designeren Ludovica Virca, der også har lavet Anna Wintour og Miuccia Prada.
|
SKØNHED
- ANSIGT – lækre cremer & serum
- MAKEUP – læber, øjne, kinder & negle
- NATUR & ØKO – med og uden certifikat
- KROP & BAD – hud & hår
- BEAUTYFOOD – vitaminer til huden













