TheBalmMakeupSan Francisco, baby

 MAKEUP  3. oktober 2011 Derfra kommer makeupserien The Balm, og den kan noget, som de fleste kvinder gør hver eneste dag.

 

Sådan er i hvert fald den stereotype opfattelse af kønsrollerne, og det kvinder især er gode til og praktiserer hver dag uden at skænke det en tanke – det er at multitaske: Lave aftaler, smøre madpakker, klare en telefonsamtale, planlægge aftensmaden, hjælpe med lektierne og lige læse lidt i avisen – på én gang.

 

Nogle vil så med rette påstå, at ikke alle opgaver får samme opmærksomhed. Men behøver de det? Madpakker og indkøb er ren rutine, hvor matematikken og avislæsningen nok kræver en anelse mere engagement.

 

TheBalmBettyLou 

 

Det samme gælder det daglige overblik over makeuppen. For de fleste af os er det vanen, der styrer, hvad vi putter i ansigtet. Jo nemmere, det er og jo færre produkter, man skal jonglere rundt med, jo bedre. Og det er bla. i den ånd The Balm er blevet skabt suppleret med 50er nostalgi og humor.

 

Mange af produkterne kan lidt af det hele, dvs. både bruges på kinderne, øjenene og læberne. Og så kommer mange af produkterne i taskevenlige og sjove emballager. 

 

Priserne ligger fra 120 kr. til 225 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 40 80 96 67.

 

AddThis Social Bookmark Button
 

SKØNHED