|
Sådan bruger du olien _KROP & BAD _ 19. jan 2011 Vi har skrevet meget om olier. Her får du gode råd til, hvordan du bruger dem.
Du synes måske ikke, at det lyder logisk. Først gør man sig umage med at vaske håret rent, og endnu før det er tørt, krammer du olie ind i det.
En ting er voks og stylingprodukter, som vi er vant til, men at putte olie i håret kan virke grænseoverskridende. Men det er det, vi gør nu, hvis vi ellers følger den seneste mode indenfor hårpleje, hvor tendensen er, at vores hår skal se sundt og naturligt ud. Ikke noget med lak og kunstfærdigt opsatte frisurer – hvilket ikke nødvendigvis betyder, at det er overstået på et splitsekund at sætte håret. Olien giver håret glød og let form, såfremt man sparer på olien. Især i det fine skandinaviske hår, hvor der ikke skal meget til, før lokkerne lægger sig som en hjelm tæt omkring hovedbunden.
Kérastase er også med på arganbølgen og har lanceret· Elixir Ultime, der også indeholder pracaxiolie fra Amazonas og majsolie. Shu Uemura Absolue Essence er en multifunktionel olie, der bådes kan bruges før og efter hårvask eller før og efter styling. Orofluido er en blanding af arganolie, hørfrøolie og cyperusolie og så dufter den af amber og vanilje.
Han har på få år charmeret de førende modemagasiners skønhedredaktører med sine produkter og formodentlig også med sin imødekommende og usnobbede personlighed. Men selv om Philip B. ikke er ubetinget begejstret for olierne, så har der aldrig været så mange på markedet som nu. Især har den store interesse for den marokkanske arganolie i den grad sat skub i ideerne til, hvor den kan bruges. Den bruges i stor stil som ren hudpleje eller i cremer, men også størstedelen af de olier, der er kommet på markedet indeholder mere eller mindre arganolie. Den udmærker sig især ved et indhold af E-vitamin, der er tre gange så højt som i olivenolie. For huden er olien en stærk antioxidant, og den trænger let ind i håret og beskytter samtidig med, at den giver lidt form til det fine hår og tæmmer det kraftige og krøllede.
Nuxe Huile Prodigieuse består af seks forskellige planteolier og vitamin E. Bruges både til ansigt, krop og hår. Hvis du ikke bryder dig om kun at bruge olie i ansigtet, så tag f.eks. et par dråber sammen med din dagcreme. Moroccanoil er som navnet indikerer baseret på den marrokanske arganolie. Findes også i en light-version til det helt fine lyse eller blegede hår. At bruge olie i håret er dog ikke nogen ny opfindelse. Uden at gå helt tilbage til Kleopatra og hendes forgængere, så lancerede franske Nuxe allerede i 1992 den velduftende Huile Prodigieuse, der blev et hit blandt modeller, der flittigt brugte og stadig bruger den både i håret og på kroppen. Og til forskel fra den almindelige madolie er både Huile Prodigieuse og de andre nye hårolier tørolier. Dvs. de fedter ikke, trænger hurtigt ind og og tynger ikke håret – med mindre du er for generøs med olien. SÅDAN BRUGER DU OLIERNE Tørolie: Den helt store fordel ved olierne er, at de er såkaldt tørolier. Dvs. de fedter ikke og trænger hurtigt ind. Pleje: Traditionelle olier er primært til pleje af både hår og hovedbund natten over, men dem vi har valgt at koncentrere os om her kan lidt af det hele. F.eks. kan både Shu Eumura og Morrocan Oil bruges både før og efter styling, men også før det vaskes. Her puttes olie i håret fra midten og ned til spidsen. Derefter redes det igennem, og olien masseres ind i hovedbunden. Lad det sidde natten over og vask om morgenen. Styling: Olierne kan sagtens bruges i fint hår, men det er vigtig ikke at bruge for meget. Det anvendes i spidserne og tilfører fugt og glans. Kan bruges før føntørring for at beskytte håret eller bagefter for at tilføre det fine hår lidt form og til at få styr på det kraftige hår. Farvet hår: Det kan også være en god ide at give håret en oliebehandling før det farves, da det både kan være med til at beskytte håret og optimere farven. Det er til gengæld ikke nogen god ide at gøre det fire til fem dage efter en farvning, da du ifølge Philip B. kan risikere, at nogle af farvemolekylerne forsvinder. |
SKØNHED
- ANSIGT – lækre cremer & serum
- MAKEUP – læber, øjne, kinder & negle
- NATUR & ØKO – med og uden certifikat
- KROP & BAD – hud & hår
- BEAUTYFOOD – vitaminer til huden










