Nimue

"Dine gener lader pistolen"  

_FACE & BODY _ 8. marts 2011 "Og din livsstil trykker på aftrækkeren". Men Nimue mener at kunne standse kuglerne og bremse ældningsprocessen.

 

Citatet ovenfor tilhører dr. Gys du Plessis fra Nimue Skin Technologies og beskriver meget tydeligt hans budskab: Dine gener er som et stykke værktøj eller en computer. De fungerer ikke uden et styresystem eller noget andet udefra, der sætter en proces i gang. Og din livsstil kan forøge risikoen for, at kuglen går af. 

 

Dr. Gys du Plessis er sydafrikaner ligesom mærket Nimue, og han har som Dr. Weil, der samarbejder med Origins, læst integrativ medicin. Integrativ medicin er ikke synonym med alternativ medicin, men anskuer mennesket og sygdommen ud fra fra en mere holistisk tilgang til, hvad der kan være årsagen til sygdommen og ubalancen. Herhjemme er overlæge Bente Klarlund fra Rigshospitalet professor i integrativ medicin.

 

Nimue2

 

Men her skilles vejene sandsynligvis også, for Plessis/Weil og Klarlund har forskellige tilgange til behandlingsmetoderne. Gys du Plessis synes som mange andre med ham, at det, der for vitaminer og mineraler betegnes som "anbefalet daglig tilførsel", er noget forældet sludder. Ifølge hans overbevisning står anbefalingerne slet ikke mål med det, vi har brug. Vores mad er alt for forarbejdet og ofte af for ringe kvalitet. Vi bliver også i langt højere grad end tidligere udsat for forurening, som er med til at stresse kroppen (og huden).

 

Derfor har Nimue udviklet et nyt kosttilskud, der samler flere egenskaber i én enkelt kapsel. 

 

Nimuecapsule

 

"90 ud af 100 sygdomme er relateret til ældning og degenerering. Vi er "generation inflammation", men inflammationer (betændelsestilstande, red.) i kroppen kan holdes i skak med den rigtige mad og de rigtige kosttilskud, der også kan kompensere for en genetisk profil, der er i ubalance." 

 

Du Plessis er heller ikke i tvivl om, at det bliver denne type forskning, der er fremtiden for skønhedsindustrien. Han ser også de nye kapsler som en helt naturlig del af Nimues egne anbefalinger til basishudplejen.

 

Der skal selvfølgelig mange andre faktorer til som for eksempel motion (150 min. om ugen), solbeskyttelse og mindre alkohol for at holde kroppen sund. Men har du i forvejen hylderne fyldt med diverse kosttilskud, har du nu inden længe muligheden for at samle dem i en enkelt bøtte.

 

Nimue N.A.D. + kommer i handlen i maj. Prisen kendes ikke på nuværende tidspunkt. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 97 15 64 28.

AddThis Social Bookmark Button
 

SKØNHED