AveneHydroKurer med kildevand  

 ANSIGT  12. december 2011 Genert rødmen kan den nye serie fra apotekermærket Avène ikke gøre noget ved. Men den kan så meget andet. 

 

Af Kitt Andersen

 

Hudplejemærket Avène har taget navn efter en kilde i en lille by i Sydfrankrig. Vandet herfra findes i alle produkterne og yderligere har Avène et såkaldt hydroterapicenter (billedet øverst), hvor over 2.500 patienter hvert år er i behandling for bl.a. atopisk eksem og psoriasis – heriblandt også danske patienter.

 

Vandet løber gennem bjergene og optager silica, magnesium, calcium og spormineraler, der skulle være særligt gavnlige i forhold til huden.

 

AveneHydro3

Parken omkring Avènes hudplejecenter i Sydfrankrig.

 

Den seneste serie fra Avène er tiltænkt rødme, begyndende rosacea og karsprængninger. Dermed er den også et godt bud på hudpleje til vores lyse og lidt sartere hud heroppe nordpå.

 

Den forbigående generte rødmen er en pest i situation. Den forsvinder igen (selv om "ydmygelsen" kan blive siddende i kroppen flere timer efter). Den permanente rødmen er trods alt et langt større problem og til daglig frustration og irritation.

 

Rødmen kan skyldes mange ting: Stærk mad, store skift i temperaturer, alkohol, stress, for lidt søvn og i nogle tilfælde andre kosmetiske produkter.

 

AveneAntirougeurs

 

Hvis du er plaget af den slags eller har en tendens til det, så råder hudlæger til at undgå den ovennævnte ting. De råder også til, at du vælger dine renseprodukter med omhu og finder nogle, der er særligt velegnet til sart hud. Det er i det hele taget en rigtig god ide, uanset hvilken hudtype, du har.


Og husk det nu: Den bedste vej til en sund og velplejet hud er rens morgen og aften. Hvis du er udpræget minimalist, så brug en rensebalm eller -creme, hvor der ikke skal bruges en tonic efterfølgende. Det skal der heller ikke med Avènes antirødme rensemælk. Her anbefales det, at bruge kildevandssprayen til at tørre rent med.

 

Avènes Anti-redness er baseret på almindelig musetorn, der får karrene til at trække sig sammen og stimulerer kredsløbet. Kildevandet virker irritationsdæmpende.

 

Serien består af tre forskellige produkter + den klassiske kildevandspray. De er overkommelige i pris og koster fra 169,50 kr. til 184,50 kr.

 

Hvis du vil vide mere om hydroterapicentret kan du læse mere HER.

 

AddThis Social Bookmark Button
 

SKØNHED