Det bliver ikke bedre
ANSIGT 11. oktober 2011 Helt sikker sagt før, men Cosmetic 27 er i en klasse for sig.
Af Kitt Andersen
De spændende hudplejelanceringer vil ingen ende tage dette efterår. Det er i hvert fald længe siden, der har været så mange gode bud på fornuftig hudpleje. Og med fornuftig hudpleje mener jeg den slags, der både har en seriøs ingrediensliste og som gør en mærkbar forskel.
Den sidste vurdering er meget subkjektiv. Hud er forskellig, og om resultatet bliver det samme for andre, kan kun komme an på en prøve. Den er så i dette tilfælde lille pebret: Cleanseren koster 450 kr. og ansigtscremen 900 kr.
Til gengæld er det nok det enenste "dårlige", der er at sige om de tre produkter, serien indeholder. Ikke alle har råd til at smide den slags penge efter hudpleje, men der findes heldigvis andre gode mærker til overkommelige priser.
Cosmetic 27 er skabt af farmaceuten Michèle Evrard, der har arbejdet i 18 år i kosmetikindustrien. Som så mange andre før hende, ville hun gerne lave et produkt, der var skræddersyet til hendes egen hud, der var både tør, sensitiv og med begyndende rynker.
27 refererer til, at produkterne indeholder 27 ingredienser. En af dem er Centella Asiatica (som også anvendes i arganolie-serien Isshra, som du kan læse om HER). Det er en gammel lægeplante, som også har været anvendt i ayurvedisk medicin i flere hundrede år.
Michèle har koncentreret sig om tre ekstrakter, som hun har sat sammen til et complex, der er blevet patenteret. Selve formlen skulle minde om strukturen i huden, og have nemt ved at trænge ind. Den skulle også gøre huden dejligt blød og reparere den.
På min hud har brugen af alle tre produkter haft den effekt. Og cleanseren er en fed og fedtet balsam, som for nogle måske vil kræve lidt tilvænning, hvis man er vant til at bruge en rensemælk eller gele. Men mere blød og beroliget hud fås ikke - hvis det altså kun er min, det handler om.
Cosmetic 27 forhandles pt. hos slowfashionhouse.com, Storm og Complete Me.
|