|
Smuk storby spa SPA & VELVÆRE 1. september 2011 Hvis behandlingerne er lige så lækre som omgivelserne, så har du slet ikke lyst til at tage hjem igen.
Af Kitt Andersen
København har nogle fine spasteder, men Beauty Avenue har taget konceptet op i en international klasse i en fireetagers bygning på Frederiksberg.
Tidligere har Beauty Avenue holdt til på Fisketorvet, hvor Stella Nisreen Kanaan åbnede for 10 år. Men nu har hun i partnerskab med sin søster åbnet et spamekka, der fordeler sig på tre etager med frisør, øjenbrynsbar, yoga og meditation, otte behandlingsrum og meget, meget mere.
En meget vigtig brik i den nye spa- og livsstil salon er samarbejdet med Aveda, som er det mærke alle behandlinger bliver foretaget med.
Lad det være sagt med det samme: Billederne er taget med en mobiltelefon og yder ikke lokalerne fuld retfærdighed.
Det partnerskab har bla. også resulteret i, at lokaler, møbler og drift er bygget op omkring bæredygtige principper. En stor del af møblerne er lavet af bæredygtig bamus af en dansk snedker. De gamle gulve er blevet bevaret, hvor det er muligt og ellers udskiftet med genbrugsplanker, og der er håndlavede italienske stole lavet af genbrugsaluminium i frisørsalonen.
Håndklæderne er 100 pct. økologiske bambushåndklæder, og lokalerne er indbydende og hyggelige. Intentionen med salonen er, at du både skal kunnne planlæggge et længere forløb, men også kunne komme forbi uanmeldt i f.eks. Eyebrow baren.
Elles skønhedsredaktør på en af de skønne brikse i relaxation loungen.
Stella Nisreen Kanaan er 33 år og dansk/palæstinensisk, men har boet i Danmark siden hun var 13 år. Hun er drevet af, at hendes kunder ikke kun føler sig smukke udenpå, men også indeni. Hvis bare en smule af lokalernes gode karma kan forplante sig i kroppen, så har hun til fulde nået sit mål.
Beauty Avenue ligger på Forhåbningsholms Alle 3 på Frederiksberg. Se mere på beautyvenue.dk |
Relaterede artikler
SJÆL
- DUFTE – Uhmm lækre parfumer
- SPA & VELVÆRE – Forkælelse på briksen
- REJSER – Drømme & tips








