Trastevere_rsrPå toppen i Rom

 REJSER   2. feb 2011 I Tagterrasserne i Rom er til leje. Vi guider dig frem til en fantastisk oplevelse på toppen af Rom.

 

Af Mette Thelin

 

Der er meget få undskyldninger for ikke at skifte et upersonligt hotel ud med en lejet lejlighed i Rom. Og da slet ikke, hvis man kan sidde under stjerner til den lyse morgen og nyde et godt glas vin.


Hvad enten du er i Rom med vennerne eller kæresten, løfter det oplevelsen små 100 % at bo i en lejlighed – som iøvrigt oftest  ligger mere centralt end ethvert hotel med tre el. flere stjerner.

 

Af alle europæiske storbyer, byder Rom på de mest fantastiske lejligheder med tagterasser. Som besøgende og turist bevæger du dig rundt på gadeplan – men i Rom kan det betale sig at kigge op.
 

På hvert andet gadehjørne, i enhver lille afkrog, ser man grønne planter hvis man lægger nakken lidt tilbage. Og det er hverken Sct. Peter eller dine solbriller, der spiller dig et puds. Det er meget ligetil: Tagterasserne er ofte til leje, og de koster ikke nødvendigvis det hvide ud af øjnene. 


Det er både synd og skam at holde nyttige informationer for tæt ind til kroppen, så her er en step-by-step guide til hvordan du ender på toppen i Rom.


Tagterrasser_i_Rom


Berøringsangst

Indledningsvis skal der gøres op med nogle fordomme (baseret på egne erfaringer):

 

"Disse tagterrasser er kun for de rige": Det er bestemt ikke korrekt. Og især ikke, hvis man er mere end to personer.


"Taler udlejnings-menneskerne overhovedet engelsk?" Ja, de taler faktisk forbavsende godt engelsk. De taler jo - og lever af at kommunikere - med udlændinge hver eneste dag. Går det dog helt galt i den indledende samtale, skal du blot bede om en anden medarbejder med bedre engelskkundskab.  


"Jeg bliver snydt og bedraget, når de har modtaget mit depositum": Disse udlejningsfirmaer er dybt professionelle, og lever af deres gode rygte og renommé. 


Så snart man har etableret kontakt, enten telefonisk eller via e-mail, er man du's og al efterfølgende kommunikation er som regel meget personlig og direkte. Oplever du det modsatte, skal du følge din intuition og gå videre med andre firmaer. Jeg har personligt kun oplevet én gang, at en medarbejder var for hovski-snovski til mit temperament, og det fik både han og hans chef at vide. Vi skriver stadig julekort til hinanden.


Det siger sig selv, at du bør gemme alle kvitteringer for indbetalinger og info i din indboks til senere reference. Det er også en god idé at printe de vigtigste mails og dokumenter ud og medbringe dem – men det har (7-9-13) aldrig været nødvendigt at bruge dem som "bevis".

 

Sådan kommer du i gang
Googler du f.eks. "Rental in Rome" får du 19.800 resultater af meget blandet karakter, så jeg har indkredset søgeresultaterne til fem effektive hjemmesider (igen baseret på  egne erfaringer). Bemærk, at du altid først får den endelig pris, når du har indtastet datoer, antal personer osv. Så de indikerede priser "From XX € per night" er ofte vildledende, da de næsten altid er baseret på prisen i lavsæsonen. Til gengæld er der ofte nedslag i prisen – af uransalige årsager – som man skal tage imod med kyshånd.


Det er også en god idé at sammenligne og tage højde for den såkaldte "Entrance Fee" og "Final Cleaning", når man lægger sit budget. Hermed ikke sagt, at det skal bremse processen, men det er beløb som vil indgå i enhver lejekontakt – og det er nemmere at overskue udgifterne, hvis beløbene er medregnet i budgettet.

 

Søg efter område
Alle hjemmesiderne har en område-inddeling, som hurtigt giver dig en mulighed for at indkredse din søgning. Er du nybegynder i Rom, bør du bo med mindst mulig afstand til de "obligatoriske" seværdigheder: Trevi Fontænen, Piazza Navona, Colloseum, Peterskirken, Den Spanske Trappe, Campo dei Fiori osv. Det gamle Rom er en landsby, og alle disse skønne steder er i gåafstand fra hinanden.

 

Søgekriterier:
Centro Storico (alle ovenstående seværdigheder –og lidt til)
Navone (Piazza Navone)
Spagna (Den spanske trappe)
Campo dei Fiori (Roms skønneste markedsplads og i nærheden af det meste)
Pantheon (et skønt og bohême-agtigt område tæt på alt)
Farnese (en stille plads bag Campo dei Fiori og ditto centralt)

(Lad det allerede nu være sagt, at du bør undgå "Termini". Det er Roms svar på Hovedbanegården og derfor et lidt stresset, transit-agtigt område.)

 

Er du i Rom for at nyde livet, hygge med venner el. familie og slappe af, er Trastevere, Peterskirken, Piazza dei Popolo og Borghese gode alternativer.

Søgekriterier:
Pietri (Peterskirken, Sct. Angelo)
Trastevere (bohême-område på højre side af Tiberen og tæt på Peterskirken)
Popolo (urbant område tæt ved Den Spanske Trappe)
Borghese (stor park/grønt område tæt på Den Spanske trappe)

 

Transport til og fra din tagterrasse
De fleste udlejningsfirmaer tilbyder "Limousine-kørsel" til og fra lufthavnen. Mit råd er: Gør det! Udlejningsfirmaerne har gode, personlige kontakter til chaufførene, hvilket sparer dig tid, stress og bekymring. Men ja, du kan da sagtens barbere 20-30 € af budgettet ved at bakse rundt med din baggage og se på busafgange, veksle til småmønter og lære italiensk på den hårde måde – men hvor fedt er det lige at se dit navn (håndskrevet) på et skilt i lufthavnen i hænderne på en chauffør med kasket? Og som ved nøjagtig hvor du skal hen? 

 

Jeg har dog én gang ventet en time på min afhentning fra en lejlighed, og det var da Danmark spillede landskamp mod Italien, og Totti blev omdøbt til Snotti. Min kontaktperson fra udlejningsfirmaet gav en øl på den lokale bar og var i konstant mobil-kontakt med chaufføren, der havde svært ved at nå frem til Campo Dei Fiori. Da vi endelig kørte mod lufthavnen, rasede han så meget over "Jånn Dallli Tåmassson", at jeg blev norsk på køreturen. Men det var force majeur, og jeg kom uskadt frem. 


 Hvilke hjemmesider og hvordan


Sleepinginrome.com

sir.1sir2
Hyggelig lille lejlighed for 3 pers. i den jødiske ghetto
tæt på Campo dei Fiori

 

Tips: Begynd med at vælge "Apartments" og derefter "Filter by Zone". Indtast evt. antal personer. Når du klikker på et billede i oversigten, får du først en beskrivelse af området og lejligheden.

Plus:
-Nem at overskue efter område
-Al info om lejligheden er samlet på samme side
-Man kan ringe gratis via Skype

Minus:
-Billederne af lejligheden åbner sig i små separate JPG's
-Niveauet af lejligheder er svingende, så man bruger for meget tid
-Man kan ikke søge på "terrasse


Links til eksempler på lejligheder m. tagterrasser fra denne hjemmeside:
http://www.sleepingrome.com/regioni/lazio/roma/rmap194/indexing.php

http://www.sleepingrome.com/regioni/lazio/roma/rmap170/indexing.php


Rentalinrome.com

RIRsamlet

 

Tips: Denne side er super nem at gå til; vælg blot dit ønskede område og hold en fest for øjet;-) På område-siden får du 3-4 billeder af hver lejlighed og en stjerne-bedømmelse. Kig efter billeder af terrasser.  OBS: Hvis du vil i kontakt med firmaet, skal du klikke på "About Us" og ikke "Contact"

Plus :
-Nem at overskue efter område
-Du får ofte en video-præsentation af lejligheden
-Store gode billeder
-Al info om lejligheden er samlet på samme side (på nær kalender)
-Bredt udvalg og højt niveau i alle prisklasser
-Godt internationalt renommé

Minus:
-Du skal klikke "book" for at få den endelige pris og se om lejligheden er ledig i perioden
-Man kan ikke søge på "terrasse"
-Under menupunktet "contact" skal du udfylde en detaljeret formular


 Links til eksempler på lejligheder m. tagterrasser fra denne hjemmeside:
http://rentalinrome.com/farnesepenthouse/farnesepenthouse.htm
http://rentalinrome.com/paolaluxuryterrace/paolaluxuryterrace.htm

http://rentalinrome.com/borromini/borromini.htm


 

Leisureinrome

LIRsamlet


Tips: Her er vi ovre i den lidt dyrere afdeling. På forsiden har du allerede valget mellem luksus og mindre luksus. Søg på område, dernæst kategori OG terasse. Hvis du klikker på den lille node i højre hjørne får du hyggemusik til din søgning.

Plus:
-Man kan skyde genvej ved flere søgekriterier på forsiden
-Der er prisikon på forsiden, hvor man får indikation af niveauet i € og $
-På søgelisten oplyses antal badeværelser
-Alle lejligheder er gennemfotograferede i detaljer, og vises i lysbilledeshow så man slipper for at navigere væk fra siden
-Lejlighederne virker håndplukkede og velovervejede til den kræsne kunde

Minus:
-Man skal kontakte firmaet på telefon el. email, for at få overblik over ledighed og endelige priser


Links til eksempler på lejligheder m. tagterrasser fra denne hjemmeside:
http://www.leisureinrome.com/_apartments_in_rome-in-spanish_steps/babuino-apartment-rental,S,564,1.html

http://www.leisureinrome.com/luxury_apartments-in-trevi_fountain/trevi-luxury-apartment,S,541,1.html
http://www.leisureinrome.com/_apartments_in_rome-in-trastevere/trastevere_apartment,S,393,1.html


 

Romesweetrome.com

RSRsamlet

 

Bemærkninger: Siden ligner en uinspirerende rodebutik, og der er langt imellem perlerne. Du skal op i luksus-kategorien, før det rigtig svinger. Til gengæld taler siden maskin-dansk ind i mellem, hvilket er en oplevelse i sig selv.

Tips: Begynd med menuen "Lejligheder i Rom" og herefter område. Du kan sortere dit områdevalg efter antal personer eller pris. Du kan være sikker på, at hvis lejligheden har terrasse, vil den blive vist i oversigten.

Plus:
-Siden har en "Special Offer" menu, hvor du kan finde impuls-lejligheder
-De lister priserne efter dato/måned direkte på lejligheds-siden, så det er gennemskueligt
-Du kan på forsiden søge efter kategori: Økonomi, Lux osv.og se alle muligheder uden at have bestemt en dato. (Du skal dog udfylde antal personer).

Minus:
-Områderne spreder sig til forstæderne, hvilket kan forvirre førstegangsbesøgende. (Rom er bestemt ikke Rom, hvis du lejer en lejlighed i dens svar på Skovlunde. Så hold dig til område-guiden ovenfor i artiklen).


Links til eksempler på lejligheder m. tagterrasser fra denne hjemmeside:
http://www.romesweethome.com/apartments-rental/rome/piazza-navona/san-pantaleo-terrace.asp
http://www.romesweethome.com/apartments-rental/rome/piazza-navona/apartment-piazza-navona-terrace-luxury.asp
http://www.romesweethome.com/apartments-rental/rome/spanish-steps/apartment-luxury-spanish-steps-terrace.asp

 

 

AddThis Social Bookmark Button
 

SJÆL