|
Hvordan dufter Margit Brandt?
DUFT 15. september 2011 Og passer hendes nye duft til hendes design?
Af Kitt Andersen
Caroline Flemming har gjort det, og nu gør Margit Brandt det samme. Lancerer en duft i eget navn. Og kan deså være deres dufte bekendt?
Ja, det synes jeg bestemt. Caroline Flemings var fyldt med blide blomster og kom i en meget fin lyserød flakon. Margit Brandts har nogle lidt skarpere kanter, men passer fint til hendes design uden for meget romantik, men med en ligefrem tone, som både har karakter og er feminin.
Den er sat sammen af bla. jasmin, orangeblomst, salvie og musk, og både flakon og emballage er holdt meget stilrent og enkelt. Det er desværre svært at konkurrere med de store luksusbrands, men giv den alligevel en chance. Den kan fint måle sig med mange af dem, der i forvejen er der ude.
50 ml eau de parfum koster 299 kr. Deodorant, 109 kr. |
SJÆL
- DUFTE – Uhmm lækre parfumer
- SPA & VELVÆRE – Forkælelse på briksen
- REJSER – Drømme & tips





