MoltonBrownFragrance

En dannelsesrejse i dufte 

 DUFT  10. sept 2011 Molton Browns dufte tager os med på en tur ad den gamle krydderivej og retur.

 

For nogle år siden var der en hel bølge af lanceringer, der ikke handlede om en duft ad gangen, men hele tre. Men de er vist alle gemt og glemt igen.

 

Molton Brown nøjes ikke med tre. Hele fem styk er netop blevet lanceret, og de forsvinder ikke lige med det samme igen, men er tiltænkt en fast plads i sortimentet. For de er ikke tiltænkt massemarkedet, men er direkte henvendt til alle parfumenørderne, der er på jagt efter langt mere distinkte duftnoter.

 

MB 

 

Der er også med meget stor sandsynlighed brugt længere tid både ved skrivebordet og i laboratoriet end med de førnævnte. Den overordndede ide er med overskriften "Navigations Through Scent", der tager os på en rejse til Kina, Egypten, Indonesien, Canada og England.

 

Molton Browns parfumør Jennifer Jambon har haft et "hårdt" år, som hun har brugt på at besøge de pågældende steder for at opleve duftene og følelserne, der knytter sig til.

 

Det er der kommet nogle meget elegante dufte ud af, og de er helt i tråd med tidens tendens både til mænd og kvinder.

 

For mit eget vedkommende er det meget svært at finde en favorit. De er lige så forskellige som de lande de repræsenterer. Apuldre er muligvis den, der skal bruges lidt længere tid på at vænne sig til. Her er vi retur i England, der bla. handler om grønne græsplæner og gin & tonics. Det lyder jo som et fornuftig miks, men den grønne tone er lidt for jordslået og og sprittet til min smag.

 

Derimod er både den kinesiske Lijiang og den indonesiske Singosari nemme at holde af. Men prøv selv. Tag et smut forbi Illum, hvis du vil have en anderledes duftoplevelse.

 

Duftene koster fra 619 kr. til 735 kr.

 

AddThis Social Bookmark Button
 

SJÆL