Citrusduftenes konge

Af Kitt Andersen

Det skal være sagt med det samme. Jeg er forudindtaget og var under indflydelse af lækker luksus på et hotel i Provence nær Grasse, da jeg for alvor stiftede bekendtskab med Eau d'Orange Verte fra Hermès for en måneds tid siden.

Sommervarme, swimmingpool og egen lille terrasse gør underværker og gør i hvert undertegende meget modtagelig overfor nye indtryk. Og der stod den. På hotellet. Og den matchede præcis stemningen af den friske luft, der netop var kommet efter et solidt tordenvejr, den våde jord og køkkenhaven overfor mit værelse med kæmpe auberginer og tomater til fri afbenyttelse.

Men som det tit er med gode ferieminder, så falmer de, når de rammer de hjemlige breddegrader. I hvert fald, hvis man forsøger at flytte stemningen med. En ouzo smager f.eks. bare ikke lige så godt i 20 graders blæsevejr som i 35 graders varme på en græsk ø.

Den blomstrede kjole, der ser så skøn ud i ST. Tropez' gadebillede, ser mildest talt tåbelig ud på strøget i København. Det samme kunne nemt have været tilfældet for Hermès duft, men jeg er stadig hooked.

Den har lige præcis den kant, der tiltaler mig. Ofte bliver citrusdufte lidt for endimensionale og kedelige. Eau d'Orange Verte er ikke på nogen måder kompliceret, men den har den der snert af træ, mos og tør citrus, som gør den både meget jordnær, men også delikat. Desuden er det en cologne, hvilket betyder at den ikke holder lige så godt som en eau de toilette, men det er også det, der giver den en særlig lethed. Til gengæld kan du få både cologne, sæbe, showergel og bodylotion med duften. Og ikke mindst en deostick. Kenzo og Clean er nogle af de få, der laver de tørre deosticks til kvinder – men nu har jeg så også fundet to hos Hermès (den anden er Voyage).

Da den blev lanceret i 1979 hed den Eau d'Hermès og var tiltænkt mænd. Men den har fået en lettere opdatering og passer til Hermès ønske om at appelere både til mænd og kvinder, og jeg ville slet, slet ikke blive skuffet over at møde manden pakket ind i Eau d'Orange Verte.