|
Endelig kom dagen
DUFT 4. juli 2011 Ikke fordi vi har ventet på den – men det har 4711.
Af Kitt Andersen Og har du ikke regnet ud hvorfor, så kig på datoen endnu engang 4/7-11. Sjov gimmick. Er bare ikke helt sikker på at konceptet holder – hellere ikke i en "noveau" udgave.
At jeg ikke har en skråsikker mening skyldes, at jeg ikke har duftet til den nye version. Til gengæld købte jeg for nylig i Berlin nogle 4711 vådservietter af ren og skær nostalgi. IKKE på grund af duften, udelukkende pga. af det skønne retro design.
I dagens anledning har jeg så afprøvet servietterne. Mine hænder er helt sikkert blevet sprittet af. Det rev i næsen og selve servietten var hård og uvenlig at tørre hænderne i. Men de blev bløde og den skrappe lugt forsvandt.
Kølnervandet har en lang historie bag sig. Allerede i 1709 lavede italieneren Johann Maria Farina en duft, som han gav navnet Eau de Cologne efter sin fødeby Køln, og i 1875 blev 4711 Original Eau de Cologne skabt. Også Farinas duft eksisterer stadig.
For 4711s vedkommende er det synd, at man ikke har valgt at udnytte det gamle unikke design. Det nye er helt uden den kant, som originalen har. Og hvis indholdet er lige så anonymt som indpakningen, så er det da en ærgerlig chance at tabe på gulvet. Det kan selv ikke en unik lanceringsdato rette op på.
|
SJÆL
- DUFTE – Uhmm lækre parfumer
- SPA & VELVÆRE – Forkælelse på briksen
- REJSER – Drømme & tips









