|
Herrelækkert
MÆND 30. november 2011 Nej, hvor har vi forsømt mændene. Det gør vi straks noget ved.
Af Kitt Andersen
Der kunne læses mange ting ind i det faktum, at vi ikke har været særligt flinke til at komme med gode og lækre tips til mændende. Men den kedelige forklaring er, at vi har glemt det! Men det er selvfølgelig også en anelse foruroligende.
Nå, men her er vi så til gengæld tilbage med et lille hint om en dejlig serie, som vi er ret sikre på, at mange vil synes om. Gentlemen's Tonic er en engelsk opfindelse og tager udgangspunkt i atmosfæren i den gammeldags frisørsalon.
Den dufter rigtig dejligt af bla. patchouli, citrus og lavendel. Hovedingredienserne i alle produkterne er babassuolie, der beroliger og understøtter cellefornyelsen samt den italienske citrusfrugt bergamot, der ud over sin skønne duft har antibakterielle egenskaber.
Produkterne indeholder hverken kunstige farvestoffer, parabener, kunstige parfumestoffer eller TEA/DEA, hvis det også har en høj prioritet, når du eller manden vælger barbercreme og aftershave.
Men udover indholdet er emballagen også fin, og især det gammeldags barbersæt ser godt ud der på toilethylden. Så hvis du har forsømt kæresten/manden ligesom os her på siden, så er her et god bud på at rette op på ubalancen.
Produkterne koster fra 135 kr til 275 kr. Barbersættet koster dog 1.440 kr. og fås i tre udgaver. Gentlemen's Tonic forhandles bla. i Illum og på slowfashionhouse.com |





