Marts_hylde

Favorithylden i marts

 HYLDEN    7. marts Så har vi igen støvet hylderne igennem og fundet vores yndlingsprodukter.

 

På BeautyGalores Hylde afprøver og anbefaler vi udvalgte produkter, der passer ind i et tema.
Der er ingen mening med galskaben – men vi skriver ikke om noget, vi ikke har prøvet på egen
krop el. ansigt. Det er altså så subjektivt, som det kan blive:-)


Marts_hylde

Nuxe Body, Fondant Shower Gel


Krops- og ansigtsvask uden sæbe må være det nye sort; de dukker op overalt, og det kan være lidt svært at bedømme fordele og ulemper; men én ting er sikkert: Nuxe har fat i noget rigtigt med denne shower-gel, der dufter af mandler og en anelse appelsin: Absolut vidunderlig.

Murad, Skin Perfection Primer & Eye Lift perfector

Et vaskeægte hit til alle os med foundation-fobi. Det er svært at beskrive, men man bliver afhængig af det lillebitte pift i ansigtet – som hverken føles dækkende eller klaustrofobisk. Absolut et nyt must..!



Stella Nude, Linen Scented Mist

 

OK, her var så lige noget, jeg ikke anede at jeg manglede i mit liv;-) Men er man først begyndt at "duftificere" sin hovedpude, er det svært at holde op igen. Jeg nægter at skrive, at jeg sover bedre – men gider I godt læse det mellem linjerne? 

Philip B, Katira Hair Masc 

 

Find din indre diva (og lidt tålmodighed) frem, og send dit hår til Persien på et lille wellness trip. Resultatet er det hele værd, og vi kan skrive under på et dejligt løft til lidt træt og ødelagt hår.

Jane Iredale, Tantasia (selvbruner til krop)


Så er det altså nu, hvis vi skal have gipsen af på "naturlig vis", inden de dejlige stråler tager os med bukserne nede. Tantasia dufter dejligt af appelsin og lidt af brunkager..?;-)

 



Sheseido Benefiance, WrincleResist 24 (natcreme)

Vi har tidligere været begejstrede for Sheseidos natcremer, men nu går det lidt over gevind; hvis ellers pengepungen er gearet til luksus, skal denne natcreme simpelthen prøves. Basta!

Chloé, Intense Eau de Parfum

Flakonen er to die for, og duften er virkelig skøn. Lige mens man gik helt forskrækket rundt og syntes, at Cloés dufte var for tunge og dystre, kommer de med Intense..! Duften åbner en helt ny dør;-)

AddThis Social Bookmark Button