Aramis

I sidste øjeblik?  

 FORBRUGERSERVICE  23. december 2011 Så får du her nogle  tip til sikre gaver. 

 

Panik, Panik – der mangler stadig julegaver, og i dag er sidste chance, hvis du ikke skal ende i døgnkiosken i morgen. Egentlig burde du slet ikke have tid til at sidde og surfe på nettet – men vi ved, du gør det alligevel :-)

 

Her er tre gode bud på velovervejede panikgaver, hvis tiden er knap og fantasien sluppet op.

 

Gode gamle Aramis (billedet øverst) er slet ikke så støvet, som nogle måske umiddelbart synes. Især ikke efter at flakonerne er blevet moderniseret. Det er rigtig gode dufte, og der er noget for enhver alder og smag. Kommer du med sådan en, får du det til at se ud som om, du har tænkt lidt over sagerne og ikke bare har nuppet den første og bedste i stormagasinet. Den klassiske Aramis er et trygt og sikkert valg. Life rammer måske en lidt yngre generation med frisk citrus, agurk og læder. Aramis 900 er både sprød og varm, en lidt mere sensuel duft. Men duft dig frem. 60 ml eau de toilette, 375 kr. Du kan også få dem som deodorant og aftershave.

 

AvedaKit

 

Helgardering: Aveda har lavet nogle rigtig fine kit, der giver mulighed for at prøve, om serie passer til din/modtagerens hud. Aveda er baseret på ayurvediske principper og naturlige ingredienser, og her er der virkelig tale om en helgardering, der både passer til søster, svigermor eller kæreste. Der er selvfølgleig fare for, at de ikke kender mærket, men så spørg, om du ikke kan få en brochure med. Hvis du vil flashe, at du rent fatisk ved noget om tingene så fortæl, at Aveda er et af de mange brands i Estée Lauder Companies, ligesom bla. mærkerne MAC, Tommy Hilfiger, Donna Karan, La Mer og Origins. Aveda Elemental Nature Skin Care Starter Set, 320 kr.

 

MillerHarris_Lair

 

Den kræsne: Her er der virkelig mulighed for at hive point hjem. Miller Harris L'Air de Rien er inspireret af og lavet i samarbejde med Jane Birkin. Der er både 70erne revisited, personlighed og lidt mystik med amber, vanilje, neroli og musk. MEN, der er mange andre fine Harris dufte – også til herrerne, og du får helt sikkert svært ved at beslutte dig. Til gengæld er både indhold og emballage i en klasse for sig. 100 ml eau de parfum, 899 kr. Duftlys, 399 kr.

 

AddThis Social Bookmark Button
 

INSPIRATION