NY_9_bud

Tips i oktober

30. september 2010 Hver måned prøver vi at finde yndlingsprodukter og nogle af de bedste nyheder frem til dig som inspiration..

.

9BudOktober

1. Så gjorde jeg det igen... greb fat i Chanel. Men det var før, jeg havde læst pressemeddelelsen. Ikke at det gør nogen forskel, og så alligevel, når den nu bliver fremhævet som en af de spændende ting i oktober og koster 2.810 kr. Vi taler celleaktivitet og blomster fra Himalaya til brug morgen og aften. Sublimage Concentrée er i handlen fra uge 42.


2
. Yves Rocher har planer om igen at åbne forretninger i Danmark, men indtil videre foregår salget via postordre eller hvis du kommer over sundet i Sverige. Der er mange lanceringer fra det franske firma, der hører hjemme i Bretagne og kan fejre 50 års jubilæum i år. En af dem er parfumen Vanille Noire, og elsker du vanilje, er der vist ingen tvivl om, at du er nødt til at tjekke den her ud. 50 ml Vanille Noire, 249 kr. Kommer også som showergel, bodylotion og deo.


3
. Estée Lauder sparer ligesom Chanel heller ikke på lanceringerne. Her handler det også om aktivitet på celleniveau og et nyt tredobbelt hyaloronsyrekompleks, der bla. binder og holder på fugten i huden. Men der er også arbejdet meget på selve duften med – igen – vanilje, iris, cedertræ og musk, og den dufter fantastisk. Time Zone Night Anti-Line/Wrinkle Creme, 660 kr.


9BudOktober2


4. Mange af de store huse er gået amok i læbestift- og neglelaklanceringer dette efterår. Bla. Yves Saint Laurent med 18 variationer over rød. Så mon ikke der er mere end en spinkel chance for at finde den, du bedst kan lide? YSL har på billedsiden allieret sig med den knap så dydige fotograf Terry Richardson, der sjældent dyrker antydningens kunst, når det handler om sex. Så hvis du vælger en lyserød læbestift fra YSL, er det altså ikke model uskyldig-lillepige, den er beregnet til. Rouge pur Couture fås fra 13/10 og koster 240 kr.


5. Jeg siger på forhånd undskyld, men Dior er klar med julekollektionen. Dior har til gengæld ikke noget at undskylde over. Der er champagne, glimmer og denne flotte guldneglelak. Ingen kitsch – kun topklasse. Dior Timeless Gold, 180 kr. I handlen fra uge 42.


6. Bobbi Brown er til trods for de dystre farver i festhumør. Mange af os er jo nogle vanedyr og hiver gerne både den lille sorte ud af skabet igen, igen og laver dramatiske øjne med med de gråsorte øjenskygger, hvis vi da ikke svinger os op til en gyldenbrun. Men det er altså den sorte med glimmer, BB har fat i her. Der er dog også en Black Chocolat :-) Black Charcoal, 180 kr.

9BudOktober3


7. Jeg er, som nogen måske har læst sig til, i gang med et shampoo-eksperiment (læs mere her). Spændende, ikke? Anyway, Mádara fra Letland kunne sagtens være en af dem, jeg skal have prøvet af i nærmeste fremtid. Serien er baseret på nordiske/baltiske planter og er Ecocert-certificeret. Og her er det så, at det bliver en anelse forvirrende, for certificeringen er ikke økologisk, men naturlig. Dvs. mindst 95 pct. skal være naturligt og min. 5 pct. økologisk. Men der er en masse andre ting, der IKKE er i, og det er det, mit eksperiment handler om.

250 ml, 99 kr.


8. Dufter den dårligt, skriver jeg sikkert om den alligevel. Jeg har en udtalt svaghed for Kenzo. Ofte på grund af indholdet, men i høj grad pga. emballage og feeling omkring mærket. Selv om det er tætpakket i blomster og valmuer, er det ikke fordi ingredienslisten strutter af naturlige ingredienser. Kenzo er dybest set meget konventionel – og så selvfølgelig alligevel ikke. Kenzos hudplejeprodukter er noget særligt, og det er duftene også. Dog kommer succesen Flower aldrig med i min samling af yndlingsdufte, men jeg kan slet ikke stå for den høje, smukke flakon med den tynde valmuestilk. Herreduften i anledning af Kenzos 40 års fødselsdag er i tidens herretrend træagtig med bla. vetiver og ceder. Og jo, den dufter godt :-)
100 ml Kenzo Homme. 485 kr.


9
. Yves Rocher igen. Ikke helt tilsigtet – jeg bruger sådan set aldrig hårbalsam, men synes alligevel, at det er værd at gøre opmærksom på nogle produkter, der er meget rimelige i pris og umiddelbart virker OK. Her er det en plejende balsam til tørt hår. 150 ml, 39 kr.











.
AddThis Social Bookmark Button
 

INSPIRATION