GAVEIDE 13.december 2011 Et ski' godt samarbejde resulterer i den perfekte (jule)gave til ham og hende.
Af Mette Thelin
Okay, hold nu godt fast, for vi skal lige op i den tynde luft: Tilbage i 1954 besteg to italienere det rædselsvækkende bjerg K2 i Himalya. Iført pigsko, iltflasker, skibriller og specialfremstillede dunjakker fra Moncler nåede Lino og Achille op på toppen i god behold.
Lino Lacedelli and Achille Compagnoni på toppen af K2
Mange år senere i 2003 går der fuldstændig high tech i den i Berlin Mitte, hvor fire mænd starter brillefirmaet Mykita. Deres mål var at reducere vægten af briller - og uden tvivl også at optimere funktionaliteten i al slags vejr.
I 2010 introducerede Mykita deres eget materiale: Mylon - et polyalmid-produkt , som hidtil ikke var kendt på markedet.
Mykita's innovative designere vandt i 2011 IF Material Wards for Mylon
Men nu til det, det hele jo handler om: Mykita (fra Berlin) og Moncler (fra Italien og bjerget;-) har indgået et samarbejde om en fantastisk ski-brillekollektion. Glassene har anti-dug finish på indersiden og en ridse-fri finish på ydersiden.
Og som det lille ekstra kick: Når man ånder på glassene viser Mykita og Moncler's logoer sig. Det burde i sig selv være en sikring mod parallelimport og kopifælder.
Farverne rød og blå er en hyldest til de oprindelige Moncler-jakker i de tidlige 1960'er, og de to modeller i kollektionen er opkaldt efter Lino og Achille, som besteg K2 i 1954.