Spis slik og duft dejligt

INSIDER INFO 13. januar 2012 Det siges, at skønhed kommer indefra. Det er muligt. Men det gør nogle af de dejlige dufte tilsyneladende også.
Man skal høre meget, men den skulle være god god. Et samarbejde mellem den amerikansk virksomhed Beneo og det bulgarkse firma Alpi er resulteret i en ny slags sukkerfrit slik, der ikke alene smager af roser, men også får dig til at dufte af dem. Det fortæller fagbladetkosmetik.dk. Lige pludselig får begrebet functional food en helt ny betydning.
Det lyder måske umiddelbart usandsynligt, men på den anden side, så har de fleste vist mødt duften/stanken – afhængig af temperament og andre spændende kropsdufte – af hvidløg. Ikke kun når vedkommende har åbnet munden. Den meget karateristiske duft bogstaveligt talt emmer ud af alle kroppens porer.

Forklaringen på fænomenet skal for slikkets vedkommende findes i, at roser samt bla. lavendel og vanilje indeholder geraniol, der udskilles på samme måde som hvidløget, selv om der ligger forskellige processer bag.
Personligt foretrækker jeg duften af roser, og skal du en tur til Bulgarien skal du spørge efter Deo, som slikket hedder. Inspirationen er hentet i Japan, der er mestre, når det kommer til functional food. Her kan man få tyggegummi med samme effekt.
|