Gør en forskel
INSIDER INFO 30. oktober 2011 Man kan godt blive lidt immun overfor velgørenhedsprojekter, men det gør dem ikke mindre vigtige.
Af Kitt Andersen
I oktober dukker der altid masser af lyserøde sløjfer og arrangementer op, der skal skaffe opmærksomhed og penge til forskningen i brystkræft. Og det er desværre ikke kun et sympatisk markedsføringsgreb. Der ligger nogle kedelige tal bag, som berører rigtig mange mennesker.
I 2008 konstaterede WHO, at brystkræft på verdensplan er en af de fem cancersygdomme flest dør af. 1,3 millioner kvinder får hvert år konstateret brystkræft.

Siden 1992 har Estée Lauder Companies Inc. iværksat velgørenhedsarrangementer for at samle penge ind til forskning i sygdommen, og er tæt på at have indsamlet 300.000 millioner kr. til forskning i brystcancer.· Et tiltag, der direkte involverer forbrugerne, er igen i år nogle af firmaets klassiske produkter, der bla. er blevet udstyret med den lyserøde sløjfe.
Estée Lauders egen Perfectionist serum har fået en nøglering om halsen, Clinique har også en nøglering med tre små glosser hæftet på, og Origins lyserøde Make a Difference creme er også markeret med det lyserøde bånd.

Gennem årene har det været Evelyn Lauder og Elizabeth Hurley, der har været med til at sætte fokus på brystkræft. Elizabeth Hurley siger bla.:
"Bed alle de kvinder, du kender, om at undersøge sig selv selv en gang om måneden og få foretaget en årlig mommografi, hvis de er over 40".
Opfordringen har du sandsynligvis hørt før, men den bliver ikke dårligere af at blive gentaget.
De nævnte produkter kommer kun i begrænset oplag.
|