10favoritter

Vindere der bor hos mig

 GÆSTEBLOGGER  31. august 2011 Beautyspace.dk afslører favoritter, der er til at betale.

 

Anette Kristine Poulsen har skønhedsbloggen beautyspace.dk
og skriver bla. for Elle og dagbladet Børsen.

 

Jeg har mange favoritter – også en pæn sjat, der hverken koster hele eller halve bondegårde. Her er 11 af dem (for jo, der er endnu flere) lagt på bloggen:


11. I know, Lipglossen fra Organic MAKE er til 135 kr. ikke et bargain. MEN den er så sindssyg fin og underspillet i farven. Sart, naturlig, ikke glossy bling-bling, men cremet behagelig.  Og så er damen bag dansk. Af makeup-grej kan jeg nemlig nøjes med tre produkter: denne her, en anelse foundation på kinderne og en god eyeliner eller mascara.


8. Jeg ææælsker olie…på huden, i håret og i min smoothie. Urtekrams abrikoskerne-øko-olie er et lækkerhedshit til 89 kr. Godt nok meget sød i duften lige når den rammer huden, men kun forbigående. Er du olienybegynder så prøv med en anelse på ben og arme lige efter et bad, mens huden stadig er fugtig (mange går derefter aldrig tilbage til bodylotion). Kram også denne her i tørre hårspidser, men hæld den ikke i din smoothie.


2. Sportique Elements Cream. Hurra for alt-i-en og for en creme, der er behagelig, fyldig og fed uden at fedte og uden tjubang-overdøvende duft. Og som min veninde siger: Bruger den også i ansigtet, hvis jeg har travlt, fordi jeg satser på, at det passer, når der bagpå står “will protect your face and exposed skin…”. 180 kr. lyder måske ikke billigt, men tuben er 180 ml stor.


6. Decubal Ecological Body Lotion…respekt til cremen her, fordi den lindrer opfarende hudsjæle. Jeg har set kløende og tørstig-tør hud med nul parfumetolerance komme til fornuft i selskab med netop denne fætter. 70 kr. på apoteket.


10. Matas hælkur. Der er ikke så meget at sige andet end this works. Ikke som at den fjerner storslemme osteskorper fra dine hæle, men den bløder synligt op og gør huden på fødderne virkelig pæn (for nej, jeg bruger den ikke bare på hælene). 65 kr.


9. Benecos øko-mineralpudder ensarter og dækker huden naturligt, så du stadig kan se, at der tale om hud (og ikke en maske). Hvis du virkelig har tør hud, er pudret mineralfoundation et no go. 89 kr.


4. Duo-concealeren fra Nilens Jord har tidligere vundet en fornem pris i Danish Beauty Award – og med al mulig god grund. Den er fabelagtig i konsistens og med gode farvemuligheder. Formålet? Dækker mørke rande under øjnene og andre små uartigheder. 129 kr.


5. Uden hokus pokus kan Weledas Arnica massageolie et par tricks, når det gælder lindring af ømme muskler.  Arnicaen er en såkaldt lægeplante med ry for at være muskler-og-blå-mærkers-skytsengel, og jeg har med succes afprøvet dråberne på et lillablåt, forslået 9års-pigeknæ. Indeholder solsikke- og olivenolie blandet med æterisk rosmarin- og lavendelolie – og altså en perfekt kropsolie. 134 kr. (100 ml).


1. Balance Me håndcremen. Her gentager jeg mine ord fra Børsen sidste fredag, OK? For hvis du lander på en øde ø med mulighed for kun at tage én (skønheds-)ting med, er håndsrækningen her ikke noget tosset bud. Den multiprisvindende håndcreme er lille (30 ml) og kan snildt bruges også til ansigtet. Indeholder gode sager som sheasmør, sød mandelolie og hybenolie. 69 kr.


7. John Masters Organics Evening Primrose Shampoo…hører ikke til i en top-pris-venlig gruppe. Men. Fordi den er ultradrøj, har en duft, jeg elsker og selvfølgelig fungerer fint som kropsvask også, er den med. 197 kr.


3. Jeg har altid set Bourjois som Chanels lillesøster. Og de er da også lidt i familie. Makeuppen fra Bourjois er genial til prisen – bl.a. deres smoykey eyes pencils til 69 kr.. Har dog lige hørt, at mærket vender Danmark ryggen, så du skal ud at surfe online.


SNUP TIPPET: Stay tuned for nye virkelig gode (OG prisvenlige) bud på ansigtscremer fra både Pukka (mellem 100-200 kr.) og La Roche-Posay (under 100 kr.).


Læs flere indlæg på beautyspace.dk


AddThis Social Bookmark Button