Parfume bliver kunst

Af Kitt Andersen

Er en parfume virkelig mere end en velduftende og meget indbringende kommerciel forretning? Nej, det er den ikke, hvis man ser på størsteparten af de produkter, der ryger over disken i stormagasiner og parfumerier.

Men der er en gruppe af højt specialiserede parfumører, der har formået at forfølge deres egne visioner, og for dem er det et kunstnerisk stykke arbejde på lige fod med billedkunstnerens.

Oftest bestilles en duft  hos store firmaer som Symrise, Givaudan og Firmenich, og det er ganske få huse, der har deres egen parfumør. Blandt de få er Jacques Polge, der har været hos Chanel siden 1978. Guerlain ansatte i 2008 Thierry Wasser, der bla. har arbejdet for Firmenich, og Cartier har Mathilde Laurent, der både laver dufte til forretningen og til private kunder. Hendes store forbillede er Jean-Claude Ellena, der er in-house parfumør for Hermès.

Jardin sur le Nil (2005) er lavet af Jean-Claude Ellena. De fleste af hans dufte er beregnet til både kvinder og mænd.

Rundt omkring i verden eksisterer mindre udstillinger med parfume med enten et lokalt eller historisk udgangspunkt, men det er første gang dufte sættes i relation til andre kunstarter. Kuratoren bag den nye afdeling på New York's Museum of Arts and Design er journalisten og akademikeren Chandler Burr. Han har gennem en årrække anmeldt dufte i the New York Times' T Magazine og skrevet bøger om parfume. Bla. "The Perfect Scent", der er to sideløbende fortællinger om tilblivelsen af den første duft fra Sarah Jessica Parker og Jean-Claude Ellenas arbejde med at skabe en ny duft for Hermès.

Lidt firkantet sagt, er det to historier om henholdsvis den sofistikerede franske og den kommercielle amerikanske tilgang til at skabe en duft, der i begge tilfælde handler om professionalisme og jagten på det perfekte, men med meget forskelligt udgangspunkt og resultat.

For Chandler Burr handler det nye job ikke om at kaste lys over parfumes historie, og han har ingen intetioner om at blive en ekspert på det felt. Han er optaget af selve håndværket og det, der gør en duft til en succes eller en fiasko.

"Vækker en duft følelsen af noget skønt eller grimt (som sagtens kan være formålet)? Får den dig til at føle ærefrygt, angst, nydelse eller chok? Eller får den dig til at opleve verden anderledes end før, du oplevede duften? Det er målene for alle kunstnere," siger Chandler Burr.

Eau Sauvage er en stærk klassiker fra Dior, der blev skabt af Edmond Roudnitska i 1966. Før den lavede han i 1951 Eau d'Hermès, der også betragtes som en af de helt store franske dufte. Terre d'Hermès er en af Hermès populære herredufte, der ligesom Jardin sur le Nil (2005) er lavet af Jean-Claude Ellena. De fleste af hans dufte er beregnet til både kvinder og mænd.

For ham blev det år, han tilbragte sammen med Jean-Claude Ellena i forbindelse med bogen, afgørende. Chandler Burr rejste sammen med ham op ad Nilen for at finde Hermès næste duft, og han fulgte med i de overvejelser og den søgen, der gik forud for at nå frem til lige præcis den vision og ide om duften, som Jean-Claude Ellena havde. Chandler Burr oplevede, at den proces er præcis den samme, som går forud for et hvilket som helst kunstværk.

"Blandt mine venner er der både malere, arkitekter og komponister, og jeg har læst biografier om kunstnere og deres kreative proces. Jean-Claudes kamp for at skabe sin kunst, hans tilgang, hans indre og ydre begrænsninger og hans søgen efter at finde en måde at overvinde dem på for at kunne skabe det værk, han har i tankerne, er nøjagtig det samme som for enhver anden kunstner. Og jeg var så usandsynligt heldig at opleve dette ved at sidde overfor en af de vigtigste nulevende olfaktoriske kunstnere og se ham skabe," fortæller Chandler Burr.

Jacques Guerlain er manden bag mange af husets klassikere som Shalimar, Mitsouko og L'Heure Bleu (1912). Guerlains Jicky blev skabt i 1889 af Aimé Guerlain og var med sit meget moderne udtryk en af de første, der anvendte syntetiske materialer på et tidspunkt, hvor alle forsøgte at gengive naturen.

Det er dog ikke kun processen i sig selv, der fascinerer Chandler Burr, men i lige så høj grad råmaterialet i forhold til andre kunstformer. Ved skabelsen af en duft handler det om naturlige ekstrakter, essentielle olier, naturidentiske syntetiske molekyler og rent syntetiske molekyler og den måde, de bliver kombineret og balanceret i forhold til hinanden.

"Olfaktorisk kunst taler til lugtesansen på samme måde som billedkunst taler til synssansen, og besøgende kommer til at opleve værkerne på museet ved at lugte til dem. Museet vil præsentere en række interaktive tiltag, der vil undersøge det banebrydende forskningarbejde hos parfumører i dag og den kunstfærdighed og det håndværk, der er en del af skabelsen af olfaktorisk kunst."

Museets første udstilling bliver i efteråret 2011 med overskriften "The Art of Scent" fra 1889-2011 med udgangspunkt i 10 skelsættende dufte i den periode.

Chanel No. 5 fra 1921 blev skabt af Ernest Beaux, der for alvor gjorde de syntetiske molekyler populære. Han var optaget af de nye syntetiske stoffer kaldet aldehyder, og det lykkedes ham at sammensætte en ny metallisk duftnote, der mindede ham om den skarpe, friske luft nord for polarcirklen. Den kombinerede han med naturlige ingredienser fra markerne omkring Grasse, hvor han havde slået sig ned efter den russiske revolution. Tegningerne er lavet af Sem i 1921.

Artiklen har tidligere været bragt i M/S Berlingske januar 2011.