Den moderne hippie

Af Kitt Andersen
Foto: Mathieu Beley & billedet ovenfor er taget af Yves Riché

Hvis du gik og troede, at T-shirts med batiktryk, hennafarvet hår og flirten med esoterisk filosofi endegyldigt blev begravet med 68er-generationen, da den trak i habitten, så har du til dels ret. Med mindre du tager til Provence.

Vel at mærke ikke kysten og mondæne St. Tropez, Cannes eller Nice, men til den lille by Forcalquier ca. 80 km nord for Marseilles i Alpes-des-Hautes-Provence. Byen har omkring 4.700 indbyggere og ligger på et højdedrag ca. 550 meter over havet. Her slog Sandrine Giordanengo, 41 år, og Mathieu Beley, 34, sig ved et tilfælde ned i 2009.

"Vi var begge to trætte af at blive betragtet som fremmede, selv om vi har gjort alt for at falde i et med den kultur, vi har befundet os i. Mine forældre havde netop købt et hus i Forcalquier, som de ikke skulle flytte ind i med det samme, og allerede fra hippietiden har der været noget særligt omkring byen. Derfor havnede vi her," fortæller Mathieu, der i bedste hippiestil er klædt i en løsthængende lys hørskjorte og hørbusker og med det lange kraftige hår samlet i en hestehale, da M/S møder dem i forældrenes hus.

Distilleriet som Mathieu var med til at etablere ligger i
Jalalabad i Nangarhar provinsen, hvor de smukke lyserøde
opiumsvalmuer tidligere var en betydelig indtægtskilde.
Området er i dag opiumsfrit.

 Før vi sætter os til rette i den spartansk indrettede stue, hvor rosenblade fra haven ligger til tørre for senere at blive brug i teen, har vi været på en køretur op til den botanisk klosterhave, l'Abbaye de Valsaintes. Den er især kendt for sine roser, men også for at være et spirituelt sted, hvor der afholdes tibetanske koncerter, og hvor solen hvert år ved solhverv, står ind igennem et vindue i klosteret og rammer alteret.

Rundt omkring i Forcalquier er der også tydelige spor tilbage til 60erne med farverige, indiske kjoler, røgelsespinde, smykker, økologisk sæbe og aromaterapi. Det er også her, områdets største økologiske marked finder sted en gang om ugen på byens torv.

Sandrine og Mathieu er selv i gang med at sætte det, de kalder en ruin, i stand, der ligger i en endnu mindre landsby med omkring 70 indbyggere. Her vil de dyrke naturen både mentalt og fysisk for at blive selvforsynende.

Jeg er en drømmer
Selv om de begge – hver for sig – i mange år troede, at de skulle finde ro og harmoni langt væk fra Frankrig, så har deres dannelsesrejse alligevel bragt dem tilbage til deres udgangspunkt, som i øvrigt er ganske anderledes end hippielivet anno 1968.

Sandrine Giordanengo er uddannet produktionsingeniør og har arbejdet for flere store fransk brands som Dior, Givenchy og Kenzo, hvilket ikke er noget hun skilter med. Hun syntes ikke, det er interessant at se tilbage.

Sama har en tæt tilknytning til de områder og lande, de arbejder
sammen med. Mathieu Beley har rejst til fods i Hazarajat regionen
i Afghanistan for at studere vilde planter.

 Mathieu Beley er vokset op i Afrika med en far, der var udstationeret som læge. Han er uddannet fra den internationale businessskole HEC i Paris, og herfra tager han til Silicon Valley, hvor han er i fem år. På et tidspunkt arbejder han som konsulent for FN i forbindelse med et projekt, der skal undersøge mulighederne for at finde en erstatning for opiumsproduktionen i Afghanistan.

Han forelsker sig i landet og sammen med amerikanske og afghanske partnere etablerer han distilleriet Gulestan.

"Det kan være en meget tung proces at arbejde i NGO-regi, derfor besluttede jeg, at jeg hellere selv ville gøre noget aktivt for at skabe et alternativ til den opiumsproduktion, som mange afghanere er afhængig af," siger Mathieu Beley.

Han lærer persisk og har store planer om, at introducere de essentielle olier for den franske parfumeindustri. Men her er interessen lig nul.

"De franske producenter synes, det er for dyrt at bruge ægte håndplukkede roser og synes blot, at jeg er en drømmer. Og det er rigtig. Jeg er en drømmer, men jeg vil have mine drømme til at gå i opfyldelse," siger Mathieu, og derfor besluttede han selv at forsøge sig med at blande parfumer.

En ven i Kabul bliver ved med at fortælle Mathieu om Sandrine, og hvor meget de to har til fælles, når det kommer til livsfilosofi og den store interesse for parfume. Men efter at have mødt hende i Brasilien, har vennen mistet kontakten med Sandrine.

Det lykkes ham at finde hende igen, og han besøger hende i Marokko, og han har ikke glemt de mange lighedspunkter, hun har med hans gode ven Mathieu, og han overtaler hende til at skype ham.

Under sin fodrejse kom Mathieu også forbi Band-i–Amir søerne
i Hazarajat regionen.

Sandrine er i Marokko efter at have tilbragt seks år i Brasilien, hvor hun bla. har arbejdet for et af de store

brasilianske kosmetikfirmaer, Natura. Hun har også opholdt sig tre måneder sammen med en shaman i Amazonas, og bor selv i et lille hus i skoven. Folk synes, hun er vanvittig at bo der, men hun er overbevist om, at naturen passer på hende.

"Hjemme i Frankrig tjente jeg penge og brugte penge. Til sidst udviklede det sig til en form for depression. Derfor lagde jeg alt bag mig og tog til Brasilien med meget få ejendele og min hund, og her fandt jeg det simple liv, jeg søgte," fortæller Sandrine.

Men også her blev hun skuffet over, at de store firmaer kun tænkte kommercielt og ikke ville gå nye veje med økologi og en større ærlighed omkring produkterne.

Derfor pakker hun sine få ejendele og tager til Tibet, hvor hun vandrer tre måneder alene med en hest til at bære sine ting. Derpå går turen til Marokko, hvor hun igen forsøger at etablere et liv, der giver mening for hende, bla. med produktion af essentielle olier.

Men skype-mødet forandrer begges liv. Nu er de pludselig to om at kæmpe for idealerne, og deres erfaringer og kompetencer supplerer hinanden perfekt.

Mathieu har ikke kun distilleret roser og orangeblomster, han har studeret gamle tekster om parfume, mødt indiske parfumører og samlet duftprøver fra hele verden.

Sandrine er stærk på design og marketing og har mange gange været involveret i selve skabelsen af duftene for de store parfumehuse. I Brasilien har hun også studeret auyrveda, yoga og aromaterapi, og sammen med Mathieu kan hun forfølge sin lidenskab om at leve et mere ærligt liv i forhold til det, hun beskæftiger sig med.

Sandrine og Mathieu hjemme i haven i Forcalquier i Provence.
Foto: Kitt Andersen

"Vores tilgang er spirituel, men vi lægger stor vægt på kvalitet og fuld sporing hele vejen igennem processen. Vi kender producenterne, og kan de ikke selv komme med en fuld analyse af ingredienserne, laver vi den selv, for at være sikre på, at de er rene og uden kemikalier. Vi ved godt, at vi ikke kan redde Afghanistan ved at købe en del af vores essentielle olier der. Men det er så vores bidrag," siger Mathieu, der ikke har stor tillid til de etablerede organisationers tiltag for at skabe bedre levevilkår i krigshærgede og fattige områder.

I 2008 er Sama, som deres fælles projekt hedder, en realitet. Sama er sat sammen af forbogstaverne i deres egne navne, men refererer også til Samaveda, der er en af de hellige vediske skrifter, en rituel sufi-dans og bøn og det arabiske ord for himmel.

"Vores ingredienser behandles så nænsomt som muligt for at bevare planternes ånd, og vi ved at vores parfume er magisk. Den er lavet med intentionen om at give noget videre, og vi håber at kunne så et  lille frø i folk og være med til at ændre en lille smule på deres måde at se verden på," siger Sandrine.

"Vi går ikke op i certifikater. Vi bruger både økologiske ingredienser, der er certificeret og nogle, der ikke er, og det må folk så tro på eller lade være. Det er heller ikke alle, der er parate til vores parfumer. De bliver mistænksomme, når de hører om vores spirituelle tilgang og auyervediske principper. Men hvis de ikke vil have magi i deres liv, må de selv om det. Vi vil have magi i vores liv, og vi vil gerne hjælpe andre til at få det."

Samas parfumer
Skønhedsprodukter baseret på såkaldt hellige planter med aromaterapeutisk virkning er de senere år kommet ud i en bredere distribution.

Parfumerne: Samas parfumer er udviklet efter principperne i ayurvedisk medicin om at bringe balance mellem sjæl og krop. Foreløbig findes der tre parfumer: Loup des Steppes, Deva des Fleurs og Jardin d'Iris. Alle tre består af kun tre typer ingredienser: Essentielle olier, økologisk alkohol udvundet af hvede og plantetinkturer. For det meste bruges der økologiske og vilde planter og sjældent olier fra konventionelt landbrug.

Indgredienser: Udover roser og orangeblomster fra Afghanistan, er nogle af de ingredienser Sama bruger vilde irisrødder fra Marokko, der efter at have ligget til tørre i to til tre år, bliver pulveriseret i hånden. Indisk sandeltræ er truet af udryddelse, derfor bruger Sama australsk, men uden at der fældes træer. Olien udvindes udelukkende af dødt træ.

Serum Sacré: Sama laver også en serum, der består af 23 forskellige koldpressede hellige planter.

Parfumerne koster 795 kr. og serum, 1.145 kr. Nærmeste forhandler oplyses på 70 22 91 90