Clinique

Clinique freder kunderne

 _BUSINESS_ 4. juli 2010 Der er forskel på kunder. Pas dig selv i den nye makeupbar eller få fuld opmærksomhed før, du handler.

 

Af BeautyGalore.dk 4. juli 2010

.

Clinique3

Den nye Clinique stand har fået en mere overskuelig inddeling. Bla. er makeuppen blevet inddelt i nuancer, og det er muligt at sætte sig på en stol i makeupbaren og afprøve både øjenskygger, foundations og læbestifter – også uden at blive forstyrret af en velmenende ekspedient.

.

Internettet er blevet en stor konkurrent til de klassiske stormagasiner. Derfor er det nødvendigt at ændre strategi, hvis ikke endnu flere skal forsvinde ud i cyberspace.

.

De seneste tre-fire år har forbrugernes indkøbsmønstre ændret sig radikalt, og det har Clinique nu taget konsekvensen af.

.

"Service som du kan lide det" hedder konceptet og handler i bund og grund om at være langt mere opmærksom på, hvad det er, kunderne i virkeligheden vil have – og ikke mindst om de overhovedet vil have· opmærksomhed.

.

"Det sker alle steder, men især i USA er det slemt. Du bliver nærmest overfaldet af ekspedienter, når du går forbi deres stand i stormagasinerne, og man tænker mest på bare at komme ud igen," siger Cliniques regionale præsident Jean Christophe Jourdes.

.

Clinique4

 

Derfor er et af de nye tiltag i Cliniques stand i Magasin på Kgs. Nytorv i København, at det er blevet langt mere overskueligt at finde den rette creme eller makeup.

.

Ved cremerne findes letforståelige forklaringer på, hvilken hudtype, de egner sig bedst til, og makeup, læbestifter og foundations er linet op i farver og nuancer, så man hurtigt kan danne sig et overblik, hvis man helst vil klare indkøbene selv.

.

"Sådan har du det måske den ene dag, og næste gang vil du gerne vejledes. Derfor er det vigtigt, at du kan supplere hardwaren med en stærk software," siger Jean Christophe Jourdes med henvisning til, at Cliniques personale har været på skolebænken for at tilpasse sig den nye måde at nærme sig kunderne på.

AddThis Social Bookmark Button